Hvor er du mor?

”Hvor er du, mor?” var det spørgsmål, jeg stillede mig selv mange gange, for min mor var på mange måder ikke længere min mor. Hun ledte efter sin egen mor og spurgte til hende flere gange om dagen. Hvad skulle jeg svare hende? Hvad er det ”rigtige” svar ?

Jeg vil gerne i mit foredrag fortælle om en sygdom, som jeg blev en stor del af, og som fyldte alle døgnets timer. Jeg vil gerne fortælle, debattere og have spørgsmål fra studerende, der vælger at arbejde med demente eller fra pårørende, som står midt i den sorg det er, at et elsket familiemedlem rammes af sygdommen.

Jeg håber, at jeg som pårørende og som bruger af ”systemet” på sidelinjen kan give mine erfaringer videre og sætte yderligere fokus på sygdommen demens.

Den 19. januar 1994 mistede jeg min far, og den 22. april 2011 mistede jeg min mor. Begge mine forældre blev ramt af demens. Der var naturligvis mange paralleller i deres sygdomsforløb, og alligevel var forløbene meget forskellige.

 

Jeg var tæt knyttet til begge mine forældre, havde en dejlig ukompliceret og tryg barndom og ungdom. Tabet af mine forældre har været og er stadig en proces, som jeg hver dag forsøger at bearbejde.

Hvorfor skulle sygdommen netop ramme dem?

 

I mit foredrag har jeg valgt at sætte ekstra fokus på min elskede mors sygdomsforløb:

 

-           De første signaler

-           Diagnosen og min mors reaktion på den

-           Den hurtige forværring af tilstanden

-           Hvordan kan hendes og min hverdag hænge sammen ?

-           Mødet med hjemmeplejen

-           Hvordan skal de pårørende takle situationen?

-           Forskellen i reaktioner hos sønner og døtre

-           Omgivelserne: Når vennerne falder fra

-           Hvornår giver de pårørende ”slip”

-           Når følelser og fornuft kolliderer

            Døden – og tiden derefter

 

 Foredrag - varighed incl. debat og spørgsmål, 2 timer. Pris efter aftale

Kontakt på mobil 28 74 88 51 ell. moeruptagmose@esenet.dk